Historie

Andelsselskabet Tarup vandværk blev grundlagt på en stiftende generalforsamling d. 16 maj 1933.

Det første vandværk blev bygget på Jernbanevejs østlige side, ved skoven mellem Tarupgårdsvej og Bøgeløkken. Der blev lavet en boring, ved vandværket, med en ydeevne på ca. 140 m3. Pr. døgn.

Rørlægning til de første forbrugere begyndte i juli 1933.

I første omgang fik forbrugere på Jernbanevej ,Bakkevej, Kildetoften samt lidt af Rugårds Landevej mulighed for tilslutning til ledningsnettet.

Forsyningsområdet blev hvert år udvidet så der i 1936 var ca. 250 tilsluttede forbrugere.

I 1936  opstod der problemer med vandforsyningen, da boringen ved vandværket mistede noget af sin ydeevne. Dette skyldes, at man ved Mogensen & Dessau havde etableret en boring til fabrikken, og denne boring sænkede vandstanden i vandværkets boring så meget, at der ikke kunne opretholdes en stabil forsyning. Der blev kørt en retssag mod Mogensen & Dessau, som vandværket ikke fik medhold i.

Bestyrelsen besluttede derfor at etablere en ny boring og pumpestation, et anden sted i Tarup, og man valgte en placering længere mod vest på en mark nord for Østrupvej (nu Pilevangen). I 1937 blev grunden købt og den nye boring og pumpestation etableret..

Efterfølgende blev man i bestyrelsen enige om at udvide pumpestationen med et vandbehandlingsanlæg som stod klar i 1941. Det fungerede så godt at man neddroslede aktiviteterne på Jernbanevej. Der blev lavet udvidelser på Pilevangen frem til 1948, så man kunne nedlægge vandværket på Jernbanevej.

Fra starten i 1933 og helt frem til sidst 1960’erne betalte forbrugerne en afgift pr. vandhane (tappested). Man pålagde dog nybygninger at få opsat vandmåler. I 1971 fik alle forbrugere opsat vandmålere, og afregningen blev omlagt så den skete efter forbrug samt en fast afgift, en afregningsmåde der stadig anvendes i dag.

Det store byggeboom i 1960’erne (bl.a. af J. P. Kock.) var skyld i en noget turbulent tid for Tarup vandværk. Flere lappeløsninger og udvidelser blev foretaget, bl.a. en stor rentvandstank på 900m3 og et nyt pumpehus blev anlagt, mens antallet af boringer blev øget til i alt 11 stk. for at vandforsyningen kunne følge nogenlunde med. Prisen på vand var i denne periode så billig, at der ikke var penge til at udvide behandlingsanlæget. Forbruget var steget til ca. 750.000 m3. Pr år. I tørre perioder kørte vandværket på fuld ydelse og tros havevandningsforbud var forbrugerne på de højtliggende steder til tider uden vand, hvilket var meget utilfredsstillede.

I 1970 besluttede man at ansætte en vandværksbestyrer, til at varetage den daglige drift. Der var nok at tage fat på for den nye bestyrer. Vandværket fungerede i denne tid ikke optimalt, grundet de mange lappeløsninger. Bestyreren måtte mange gange finde på alternative løsninger, såsom at nedsætte vandtrykket, for af kunne levere vand nok. Økonomien var imidlertid noget anspændt, så man kæmpede med leveringsproblemer helt frem til 1986, hvor en gennemgribende renovering af vandværket blev iværksat, hvorefter en helt ny filterbygning og vandbehandlingsanlæg kunne tages i brug.

De efterfølgende år blev den gamle filterbygning renoveret og indrettet til kontor.

Vandværket er nu først i halvfemserne et moderne og velfungerende anlæg, så i dette årti er det ledningsnettet som har fået en gennemgribende renovering. Der er blevet udskiftet 4200 m hovedledning, samt mange gamle stikledninger. Ligeledes er der udskiftet ca. 500 anboringsbøjler og stikledningsventiler.

I begyndelsen af halvfemserne begyndte man at tage vandprøver i boringerne for fremmede stoffer, pesticider, opløsningsmidler m.m. Der blev fundet flere stoffer i boringerne i det gamle Tarup, dog under grænseværdien. I nogle boringer steg værdien år for år, og man besluttede derfor i bestyrelsen at se sig omkring efter en ny kildeplads.

I 1996 gennemførte vandværket en undersøgelse og prøveboring i et område ved udskov i Korup. Denne nye kildeplads er en fremtidssikring, hvis de nuværende boringer skulle blive ramt af forurening, så vandværket også i fremtiden kan levere rent og godt drikkevand.

I år 2001 var grænseværdien for boring 13 (beliggende ved Tarup skole) overskreget og man beslutter at lukke den. I de følgende år etableres en råvandsledning på 3,5 km. Til den nye kildeplads i Udskov. Boringen igangsættes i år 2004.

Der har ikke siden været overskridelser af grænseværdien på nogen parameter i de andre boringer. Der tages målinger hvert år for at overvåge udviklingen med indhold af fremmede stoffer i boringerne. Værdien af de målte parameter er langt under grænseværdien og kan ikke måles i rentvandet der udpumpes fra vandværket.

I år 2010 fik vandværket en ny stor udfordring, den nye vandsektorlov. En lov som omfatter alle vandværker der udpumper mere end 200.000 m3 vand. Loven skulle sikre en mere effektiv drift, så forbrugerne kunne få billigere vand. For Tarup vandværk er det dog gået den anden vej, da udgifter til revisorer, rådgivere m.m. overstiger de effektiviseringer som vandværket er blevet pålagt. Vandværker der er under vandsektorloven er også pålagt at skulle betale skat, hvilket indebærer endnu højere priser på vand. Loven er i år (2014) til evaluering af forlispartierne, så håbet er, at det bliver lettere administrativt for vandværkerne at servicere forsyningssekretariatet med tal. Endtil nu har det været en stor arbejdsbyrde både økonomisk og administrativt.

Vores vandværksforeninger Danva og Danske vandværker har anlagt sag mod skatteministeriet da der er uenighed om fastsættelse af værdiernes opgørelser. Skat har sat værdierne så lavt at der de næste 20 år samlet for alle vandværker skal betales en skat på ca. 30 milliarder kr. Ved landsskatteretten gik afgørelsen vandværkerne imod, men ved en afgørelse ved højesteret d.8 november 2018 fik vandværkerne medhold i deres påstand. Skat skal tilbagebetale den opkrævede skat, og med den nye værdiansættelse, bliver beskatningen væsentlig mindre.

Der er ligeledes forhandlinger om at vandværker under 800.000 m3 udpumpet kan ansøge om at komme ud af den økonomiske del af vandsektorloven.